Gode råd om indkøb

  • Lad driftsomkostninger til energiforbrug indgå sammen med anskaffelsesprisen.
  • Bed leverandører oplyse energiforbruget målt på samme måde, så I kan sammenligne forskellige tilbud.
  • Køb udstyr med effektiv og hurtig opvarmning, termostatregulering, indbygget termometer/temperaturdisplay og indbygget tænd-sluk-ur
  • Køb professionelle køleskabe og frysere, der har god isolering af både kabinet og døre/låger
  • Undgå apparater med glaslåger eller åbne display-kabinetter.
  • Køb vaskemaskiner, der kan bruge varmt vand fra opvarmnings-systemet, hvis I har miljøvenlig opvarmning som fjernvarme. I skal kunne tilslutte maskinen til både koldt og varmt vand og placere den i nærheden af varmtvandsbeholderen.
  • Vælg tankopvaskemaskiner med tilslutning af varmt vand, hvis I har miljøvenlig opvarmning af vandet.
  • Vælg tunnelopvaskemaskiner med varmegenvinding og isolering og hætteopvaskemaskiner med isoleret hætte.
  • Gå efter tankopvaskemaskiner, der højst bruger 2,5 liter varmt vand pr. kurv til det sidste varme skyl.
  • Vælg opvaskemaskiner med lavt energiforbrug i hviletilstand.
  • De mest energieffektive kogesektioner er induktionskogeplader og gasblus.
  • Køb så vidt muligt kun forplejningsautomater, der kan gå i dvale efter noget tid uden brug.

 

Gode råd om brug

  • Undgå at placere køleskabe og frysere ved siden af en ovn eller andre varmekilder.