Gode råd om indkøb

  • Vær opmærksom på lyskildernes lumental (lm). Det står på emballagen og angiver lysmængden fra lyskilderne.
  • Bed leverandøren om oplysninger om farvegengivelse (Ra)
  • Undersøg de fysiske rammer og jeres behov, før I vælger ny belysning. Inddrag brugerne, og overvej rådgivning fra en belysningskonsulent.
  • Brug FABA’s LysDiagnose-værktøj, som kan hjælpe jer med at vurdere jeres nuværende belysning og beregne økonomien i den nye. Find værktøjet på www.faba.dk, og få din konsulent til at bruge det.
  • Vælg armaturer, som er robuste, nemme at rengøre og godt afskærmede, så brugerne ikke kan se lyskilden direkte. Og se altid armaturet med lys i, inden I beslutter jer.
  • Dæmpningsstyringer kan reducere belysningsstyrken automatisk, så belysningsstyrken forbliver den samme i hele installationens levetid. Energibesparelsen er typisk 10 %.
  • Lysstyringer kan være meget omkostningseffektive og tjener typisk sig selv ind efter 2-4 år, hvis de monteres i en eksisterende installation.
  • Det er en myte, at lyskilder bruger meget energi, når de tændes.