Gode råd om indkøb

  • Det er fint at efterspørge genbrugspapir, men vær opmærksom på, at der samlet set efterspørges så meget genbrugspapir, at alt indsamlet papir allerede genbruges. Du kan derfor gøre en større miljøforskel ved at stille miljøkrav til den del af papiret, der er nyproduceret.
  • Vær for genbrugspapir opmærksom på at der i branchen skelnes mellem fibre fra brugt papir og fibre fra restprodukter fra papirfabrikker (såkaldt udskudspapir).
  • Det bedste er at minimere papirforbruget
  • Du kan vælge en hvidhedsgrad på under 90 %, så undgår du, at papiret behandles med optiske blegemidler. Hvidhedsgrader helt ned til 60 % er ofte af tilstrækkelig god kvalitet til almindeligt kontorbrug.
  • Vælg papir, der er så tyndt som muligt ift. behovet. Tyndere papir har lavere gramvægt og sparer derfor ressourcer. Overvej at købe forskellige typer papir til forskellige printopgaver.

Gode råd om brug

  • Undgå print, og læs i stedet dokumenter på skærmen.
  • Print, og kopier på begge sider af papiret. Det sparer papir, og papirstakken fylder halvt så meget. Printeren bør have to-sidet print som standardindstilling.
  • Aflever brugt papir til genbrugsindsamling.
  • Mål hvor meget, I printer pr. medarbejder.