Hvad er ansvarlige indkøb Hvad er ansvarlige indkøb

I ”Hvad er ansvarlige indkøb” får du en introduktion til de forskellige typer af krav. Du får information om, hvad miljøkrav, arbejdsklausuler, etiske og sociale krav dækker over, hvorfor det kan være relevant at stille de forskellige typer krav, og hvornår kravene med fordel kan inddrages ifm. et udbud eller et indkøb.  

Hvad er miljøkrav

Hvad er offentlige grønne indkøb?

EU definerer offentlige grønne indkøb som "... en proces, hvorved offentlige myndigheder erhverver varer, tjenester eller får udført bygge- og anlægsarbejder, som har mindre miljøvirkning målt over levetiden sammenlignet med varer, tjenester og bygge- og anlægsarbejder med samme primære funktion..."

Læs EU's meddelelse om offentlige indkøb for et bedre miljø

Så meget bruger det offentlige Danmark på indkøb

Offentlige indkøb udgør knap 20 % af EU's samlede BNP, altså ca. 2.000 mia. euro. Heraf udgør de danske offentlige indkøb knap 300 mia. kr.

Offentlige indkøb kan medvirke til at opnå lokale, regionale og nationale målsætninger på miljø- og klimaområdet. Undersøg, om din organisation har vedtaget fx. miljø- og klimapolitikker, som jeres indkøbspolitik kan bidrage til.

Eksempel: Region Nordjyllands klimahandlingsplan

Det kan du opnå ved at stille miljøkrav

  • Miljømålsætninger

    En grøn indkøbspolitik kan hjælpe den offentlige institution med at nå mål på fx. sundheds- eller klimaområdet. KOnkret kan det handle om at købe energieffektive produkter for at nå en målsætning om at mindske den pågældende myndigheds klimapåvirkning.

  • Besparelser

    En totaløkonomisk tilgang med fokus på TCO kan reducere udgifter til drift.

  • Grøn vækst

    Miljøkrav i det offentlige kan være med til at skabe grøn vækst. Miljøkrav i offentlige indkøb kan bidrage til at udvide markedet for grønne produkter og skabe vækst i virksomheder, der leverer dem.

Eksempel: Cases fra Miljøstyrelsen: Grønne salg åbner døre

Eksempel: Flyvestationen Karup skabte vækst hos leverandør

Nogle miljøkrav er obligatoriske

Ud over de mål og politikker, I har på miljøområdet i jeres indkøbspolitik, er der centrale målsætninger og forpligtelser, som man som offentlig myndighed skal overholde.


Totalomkostninger

Hvad er totalomkostninger

Ved totalomkostninger forstås summen af omkostninger ved anskaffelse af et produkt og omkostninger til brug af produktet i brugsperioden. Der kan medregnes både direkte og indirekte omkostninger i beregningen af totalomkostninger. Uanset hvor meget prisen vægter i evalueringen af et tilbud, erstatter totalomkostningsprisen den rene indkøbspris. Som synonym for totalomkostninger benytter fagfolk ofte forkortelsen TCO, der kommer af den engelske betegnelse Total Cost of Ownership.

Hvorfor TCO?

Ideen med TCO er at beregne fremtidige udgifter gennem produktets levetid. I stedet for blot at se på, hvad der er billigst i indkøbspris, gør TCO-beregninger det muligt at vælge det produkt, der samlet set og gennem hele produktets levetid er det billigste.

Beregning af produkters totalomkostninger er som udgangspunkt rent økonomiske beregninger og medtager ingen miljøfaktorer. Alligevel er der store afledte miljøbesparelser fx i form af reduceret el- og vandforbrug.

TCO-værktøjer

Miljøstyrelsen har udviklet en række værktøjer, der gør det muligt allerede i tilbudsfasen at beregne, hvad et produkts samlede omkostninger vil blive i hele dets brugsfase.

Der er udviklet TCO-værktøjer for følgende produktområder:

TCO-værktøjerne består af en pdf-vejledning til indkøberen samt et simpelt regneark, der opstiller en beregning med de væsentligste omkostningsparametre, der skal tages med, når tilbud fra leverandøren skal vurderes. Det kan være produktets elforbrug, udgifter til vedligeholdelse og service samt indkøbsprisen.

For alle TCO-værktøjerne gælder det, at de er udviklet i tæt samarbejde med de relevante brancher, der bl.a. er kommet med forslag til, hvilke parametre der kan måles på og har sagt god for de standarder, der benyttes i beregningerne.

Eksempler på brug af TCO

Der findes en række eksempler, hvor indkøbere har sparet både penge og reduceret miljøbelastning ved hjælp af totalomkostningsberegninger.

 

Film om TCO:


Etik – ansvarlige indkøb

Det offentlige vil fremme ansvarlig vækst

Ansvarlighed og vækst går hånd i hånd, og regeringen ønsker at skabe gode rammer for virksomheders samfundsansvar. Dette sker for også fra offentlig side at fremme ansvarlig vækst.

Det offentlige kan understøtte dette ved at efterspørge varer og tjenesteydelser, som i hele værdikæden er produceret og leveret under ansvarlige forhold.

Borgerne i Danmark forventer, at offentlige midler bruges ansvarligt. Samtidigt udtrykkes der flere og flere steder i det offentlige – også fra politisk side – ønske om at arbejde strategisk med samfundsansvar.

Hvad er etiske krav?

Etiske krav forstås i udbudssammenhæng som krav, som udbyderen stiller til leverandøren i kontrakten for at undgå negative indflydelse på arbejdstager- og menneskerettigheder, overtrædelse af miljølovgivning og -konventioner samt for at undgå korruption. Etiske krav stilles også for at sikre, at leverandøren udviser nødvendig omhu, dvs. har en procedure for at undgå samt håndtere negativ indflydelse. Etiske krav kan f.eks. relatere sig til:

  • Menneskerettigheder
  • Arbejdstagerrettigheder
  • Anti-korruption
  • Miljø

Ved at stille etiske krav kan I:

  • bidrage til at øge fokus på bekæmpelse af børnearbejde, korruption og diskrimination
  • sikre, at menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder m.v. bliver overholdt
  • sikre, at I lever op til de krav, I har opstillet i jeres egen indkøbspolitik
  • sikre jeres omdømme og give mulighed for at profilere jer i forhold til omverden
  • minimere risikoen for negativ omtale

Med etiske krav er I desuden med til at sikre, at jeres leverandører udviser nødvendig omhu – altså har en procedure for at undgå og håndtere negativ indflydelse.

Nødvendig omhu (due diligence) i forhold til "negativ indflydelse"

Når man kortlægger risici, bruger man begrebet ”negativ indflydelse”. Negativ indflydelse opstår, når en virksomheds aktiviteter overtræder de internationalt anerkendte CSR-principper, der er fastlagt i FNs retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder

En etisk ansvarlig leverandør forventes løbende at udvise nødvendig omhu (due diligence) i forhold til at leve op til de etiske krav. Det forventes herunder, at en leverandør identificerer de områder, hvor leverandøren kan have en negativ indflydelse på etiske forhold, og at leverandøren af egen drift iværksætter tiltag til at forebygge og afbøde eventuel negativ indflydelse – og endeligt at kunne redegøre for virksomhedens indsats for at håndtere negativ indflydelse.

Hvornår bør du stille til etiske krav?

I skal altid overveje at stille krav til menneskerettigheder, herunder arbejdstagerrettigheder, når I skal købe varer eller tjenesteydelser. Og I skal overveje, hvordan I bedst får stillet de rette krav, allerede når I forbereder udbudsprocessen.

Hvordan kravene skal udformes afhænger af en vurdering af hvert enkelt indkøb.

Særligt ved leverandører fra udlandet

Hvis du forventer, at der i forbindelse med dit indkøb bliver anvendt leverandører, underleverandører eller at der foregår aktiviteter i udlandet, er det oplagt at stille krav om at overholde FN’s Global Compact-principper . Det gælder især, hvis det er fra lande med risiko for, at lokal lovgivning eller praksis er i konflikt med Global Compact-principperne eller de konventioner, principperne bygger på.

Find eksempler på, hvordan I kan stille kravene

Hvad er arbejdsklausuler?

Arbejdsklausuler sikrer ordentlige løn- og arbejdsvilkår

Med arbejdsklausuler kan I imødegå social dumping ved arbejde, der udføres for det offentlige. Arbejdsklausuler har i sig selv en signalværdi, hvor I som offentlig myndighed kan vise, at I gerne vil sikre ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Hvis I bruger arbejdsklausuler i udbud, stiller I krav til, at ansatte hos den valgte leverandør og dennes underleverandører skal sikre, at løn (herunder særlige ydelser), arbejdstid og andre arbejdsvilkår, ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Definition af social dumping

Begrebet social dumping   betegner normalt forhold, hvor udenlandske lønmodtagere har løn- og   arbejdsvilkår under sædvanligt dansk niveau. Herved forstås vilkår, som  svarer til relevant overenskomst for det pågældende faglige område.

Hvem er forpligtet til at bruge arbejdsklausuler?

Staten

  • Statslige myndigheder skal bruge arbejdsklausuler i alle kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, fabrikation og udførelse eller ydelse af tjenester uanset kontraktens størrelse. Se deres forpligtelser i Cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163870] og vejledningen [https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163873[SofPed1] ]
  • Statslige ordregivere/virksomheder (herunder selskaber, som er ejet af statslige myndigheder og ikke er i konkurrence) skal bruge arbejdsklausuler ved bygge- og anlægsarbejder uanset beløbets størrelse.

Der skal ikke bruge arbejdsklausuler, når der købes varer [men fabrikation, jf. nedenfor].

Regioner og kommuner

Du er ikke forpligtet til at bruge arbejdsklausuler. Både kommuner og regioner opfordres dog til at bruge det i alle udbudskontrakter inden for bygge- og anlægsarbejde og andre udbudskontrakter, hvor det er hensigtsmæssigt.

Du skal ikke bruge arbejdsklausuler, når du køber varer.

Hvad er sociale klausuler?

En social klausul er typisk et vilkår om rammerne for udførelsen af en kontrakt. Kravet indebærer en nærmere angivet social forpligtelse for den leverandør, der får opgaven. Formålet med en social klausul er, at hjælpe grupper, der har svært ved at finde eller bevare fodfæste på arbejdsmarkedet.

Man kan stille forskellige typer krav, f.eks.:

  • Krav om antal elever/praktikpladser o. lign.
    Du kan stille krav om, at leverandøren påtager sig en bestemt social forpligtelse, mens kontrakten udføres. Det kan f.eks. være, at leverandøren skal ansætte et vist antal personer på særlige vilkår eller elever forbindelse med kontraktens udførelse.
  • Krav om politikker o. lign.
    Du kan stille krav om, at leverandøren har en særlig politik om nogle sociale forhold for de ansatte på den udbudte opgave. Det kan f.eks. være en politik om at sikre praktikpladser eller gøre en indsats for grupper, der har svært ved at finde arbejde.

Der er også mulighed for ikke at forpligte sig ved at stille krav, men dog opstille vilkår i kontrakten:

  • Opfordringsklausuler
    Hvis du stiller opfordringsklausuler, skal leverandøren blot tilstræbe at overholde det sociale krav. Det gør det sværere for dig at vide, om leverandøren gør nok for at nå målet. Til gengæld kan den blødere formulering være et godt grundlag for et tillidsfuldt samarbejde mellem jer og virksomheden.

Der er også alternativer til sociale klausuler:

  • Partnerskaber
    Som alternativ til at stille krav i de enkelte kontrakter kan I indgå mere generelle partnerskaber med de relevante parter i f.eks. erhvervsliv og undervisningssektor. I forhold til praktikpladser er der erfaringer med at lave frivillige partnerskaber mellem den offentlige opdragsgiver, erhvervsliv, erhvervsskoler og andre interessenter.

Hvorfor stille sociale klausuler?

Sociale klausuler kan være med til at mindske risikoen for, at leverandørens medarbejdere bliver nedslidt, og de kan bidrage til, at udsatte grupper bliver integreret på arbejdsmarkedet. På den måde kan kravene have 2 hovedformål:

  • At integrere: Ved at stille krav om, at et bestemt antal stillinger på opgaven bliver besat med elever eller personer på særlige vilkår (f.eks. fleksjob) m.v.
  • At forebygge og fastholde: Ved at kræve, at leverandøren har en formuleret politik om f.eks. fastholdelse af medarbejdere og forebyggelse af nedslidning for ansatte på opgaven. På den måde kan sociale krav gøre arbejdspladsen mere rummelig for de ansatte på opgaven.

Hvornår bør vi stille sociale klausuler?

Om sociale klausuler er lovlige at opstille, afhænger bl.a. af opgavens varighed, volumen og karakter. Der er nemlig en række betingelser, der skal være opfyldt, før du må bruge sociale klausuler i offentlige kontrakter. Især når det gælder EU-udbud.

Læs mere om betingelserne for at opstille sociale klausuler

Vær også opmærksomme på, hvad I er forpligtet til som sektor: