Elektricitet – Grøn strøm

Miljøkrav

Miljøkrav – Basis

Vælg, om du vil købe grøn strøm med klimafordel eller grøn strøm med signalværdi.

Vær opmærksom på, at produkterne på markedet har varierende effekt.

Find inspiration på grøntelvalg.dk, og brug guiden til at finde forskellen på klimaeffekten af de forskellige typer grønne strømprodukter.

Etiske krav

FN’s Global Compact

”FN’s Global Compact består af følgende 10 principper, der lyder som følger:

  1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede Menneskerettigheder
  2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne
  3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling
  4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde
  5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde
  6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold
  7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
  8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed
  9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
  10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse”

Læs mere om FN’s 10 principper på FN’s hjemmeside.

Krav til menneskerettigheder

Eksempel på uddybning af krav til menneskerettigheder

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammekontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination.
  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100.”

Eventuelt kan der henvises til hvilke punkter i FN’s Global Compact kravet vedrører. Eksempelvis med følgende formulering: ”Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammekontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder, som fastlagt i princip 1 og 2 i FN’s Global Compact og UN Guiding Principles on Business and Human Rights.”

Krav til anti-korruption

”Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Rammekontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.”

Eventuelt kan der henvises til hvilke punkter i FN’s Global Compact kravet vedrører. Eksempelvis ved følgende formulering: ”Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Rammeaftalen til at afholde sig fra alle former for korruption som fastlagt i princip 10 i FN’s Global Compact.”

Arbejdsklausuler

Sociale klausuler