Papir

Miljøkrav

Miljøkrav – Basis

Miljøministeriets anbefaling til kriterium:

Træ i træprodukter, der leveres under denne kontrakt, skal være fremstillet af dokumenterbart bæredygtigt træ. »Træ«, »træprodukter« og »bæredygtigt træ« defineres som i Naturstyrelsens vejledning: Sikring af bæredygtigt træ i offentlige aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, Naturstyrelsen 2014. Et cirkulære fra Miljøministeriets fastlægger regler for sikring af bæredygtigt træ i staten. Det gælder ved køb af træ og træprodukter til byggeri, møbler, papir mv. Der findes en vejledning fra Naturstyrelsen, som fortæller, hvordan det kan gøres i praksis, herunder med en række yderligere konkrete teksteksempler og vejledning om håndtering af dokumentation mv. Den kan anvendes af alle offentlige indkøbere. Vejledningen peger bl.a. på FSC- og PEFC-certificeret træ som mulig dokumentation for opfyldelse af krav om “bæredygtigt træ”. Læs mere herom i nst.dk/traeindkoeb

Kriterium:

Papiret skal som minimum være ECP-papir (elementær klorfri). Det accepteres også, hvis det er TCF-papir (total klorfri).

Kriterium:

For at garantere, at det papir, der tilbydes for kontormaskiner, er egnet, sendes en prøve af papiret til myndighederne med henblik på kvalitetskontroller.

Miljøkrav – Udvidet

Naturstyrelsens kriterium:

Træ i træprodukter, der leveres under denne kontrakt, skal være fremstillet af dokumenterbart bæredygtigt træ. »Træ«, »træprodukter« og »bæredygtigt træ« defineres som i Naturstyrelsens vejledning: Sikring af bæredygtigt træ i offentlige aftaler om vareindkøb, tjenesteydelser og bygge- og anlægsarbejder, Naturstyrelsen 2014. Et cirkulære fra Miljøministeriets fastlægger regler for sikring af bæredygtigt træ i staten. Det gælder ved køb af træ og træprodukter til byggeri, møbler, papir mv. Der findes en vejledning fra Naturstyrelsen, som fortæller, hvordan det kan gøres i praksis, herunder med en række yderligere konkrete teksteksempler og vejledning om håndtering af dokumentation mv. Den kan anvendes af alle offentlige indkøbere. Vejledningen peger bl.a. på FSC- og PEFC-certificeret træ som mulig dokumentation for opfyldelse af krav om “bæredygtigt træ”. Læs mere herom i nst.dk/traeindkoeb

Kriterium:

For at garantere, at det papir, der tilbydes for kontormaskiner, er egnet, sendes en prøve af papiret til myndighederne med henblik på kvalitetskontroller.

Etiske krav

FN’s Global Compact

”FN’s Global Compact består af følgende 10 principper, der lyder som følger:

  1. Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af internationalt erklærede Menneskerettigheder
  2. Virksomheden bør sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskerettighederne
  3. Virksomheden bør opretholde foreningsfriheden og effektivt anerkende retten til kollektiv forhandling
  4. Virksomheden bør støtte udryddelsen af alle former for tvangsarbejde
  5. Virksomheden bør støtte effektiv afskaffelse af børnearbejde
  6. Virksomheden bør afskaffe diskrimination i relation til arbejds- og ansættelsesforhold
  7. Virksomheden bør støtte en forsigtighedstilgang til miljømæssige udfordringer
  8. Virksomheden bør tage initiativ til at fremme større miljømæssig ansvarlighed
  9. Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlige teknologier
  10. Virksomheden bør modarbejde alle former for korruption, herunder afpresning og bestikkelse”

Læs mere om FN’s 10 principper på FN’s hjemmeside.

Krav til menneskerettigheder

Eksempel på uddybning af krav til menneskerettigheder

Leverandøren indestår for, at Leverandøren ved opfyldelsen af Rammekontrakten til enhver tid overholder gældende lovgivning om forbud mod forskelsbehandling på grund af hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, alder, handicap og national, social eller etnisk oprindelse, hvilket blandt andet indebærer:

  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om eliminering af diskrimination er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 111 om diskrimination.
  • At det leverede og dele heraf er produceret under forhold, hvor det generelle princip om retten til ligeløn er respekteret, således som dette princip bl.a. har fundet udtryk i ILO-konvention nr. 100.”

Eventuelt kan der henvises til hvilke punkter i FN’s Global Compact kravet vedrører. Eksempelvis med følgende formulering: ”Leverandøren forpligter sig til ved opfyldelsen af Rammekontrakten at sikre overholdelsen af grundlæggende menneskerettigheder, som fastlagt i princip 1 og 2 i FN’s Global Compact og UN Guiding Principles on Business and Human Rights.”

Krav til anti-korruption

”Leverandøren forpligter sig ved opfyldelsen af Rammekontrakten til at afholde sig fra at bestikke eller på anden måde uretmæssigt påvirke offentlige embedsmænd, domstole og/eller private parter.”

Eventuelt kan der henvises til hvilke punkter i FN’s Global Compact kravet vedrører. Eksempelvis ved følgende formulering: ”Leverandøren forpligter sig således ved opfyldelsen af Rammeaftalen til at afholde sig fra alle former for korruption som fastlagt i princip 10 i FN’s Global Compact.”

Arbejdsklausuler

Sociale klausuler