Gennemfør udbud med miljøkrav

Miljøkrav – eller grønne indkøb – handler om at mindske miljø-/klimabelastningen i produktionen, leveringen, udførelsen eller afskaffelsen mv. af det der købes ind.

Optimalt har det politiske niveau besluttet med hvilket formål og hvor ambitiøst, der skal arbejdes med miljøkrav, så indkøberne ved hvilke rammer de skal agere indenfor jf. ”Læg strategi for miljøkrav”.

I det konkrete indkøb skal der tages stilling til, hvor i processen der skal arbejdes med miljøkrav, hvem der skal involveres, om der skal anvendes understøttende værktøjer samt hvordan tilbudsevaluering, kontraktopfølgning m.m. håndteres.