Forpligtelser og hjemmel (etiske krav)

Der kan være flere årsager til at stille etiske krav, fx at bidrage til en bæredygtig udvikling, at imødekomme pres fra omverden, at mindske risikoen for at blive associeret med bønearbejde, korruption, overtrædelse af menneskerettigheder mv. eller at profilere sig i forhold til omverden.

For at kunne sætte rigtigt ind – altså at anvende etiske krav de rigtige steder på den rigtigt måde – er det væsentligt at beslutte, hvad der er formålet med dem. Ellers er der risiko for at de bare bliver et utilsigtet fordyrende element.

Det behøver naturligvis ikke at være det samme formål hver gang eller kun et formål. En offentlig myndighed kan sagtens arbejde med at bekæmpe børnearbejde samtidig med at den gerne vil dækkes ind, så den ikke associeres med nogle af de andre forhold heller.

Det gælder tillige at ambitionsniveauet er væsentligt at få på plads, hvis de etiske krav skal anvendes de rigtige steder på den rigtige måde. Nogle gange vil ambitionsniveauet hænge naturligt sammen med formålet og derfor i en vis grad give sig selv. Hvis en offentlig myndighed eksempelvis kun arbejder med etiske krav for at undgå at blive hængt ud i medierne, så vil indsatsen formentlig alene blive lagt der hvor der er kendte risicis. Men de fleste gange bidrager en specificering af ambitionsniveauet til at operationalisere målsætningerne.

Ambitionerne kan antage forskellige niveauer (og former). Den offentlige myndighed kan eksempelvis vælge:

  • At definere niveauer for konkrete målsætninger
  • At udvælge indsatsområder
  • At arbejde med etiske krav med fokus på nødvendigt omhu
  • At beslutte at alle kontrakter skal tilføjes et CSR-bilag, som baseres påeksempelvis OECD’s retningslinjer

Der er imidlertid ikke helt frit slag, når formålet med etiske krav skal klarlægges og ambitionsniveauet fastslås. Offentlige myndigheder skal naturligvis leve op til de forpligtelser, de er pålagt, men er omvendt begrænset af at skulle have hjemmel til det de foretager sig.

I boksen nedenfor listes de væsentligste konventioner, målsætninger, anbefalinger mv., som præger arbejdet med etiske krav hos offentlige myndigheder i øjeblikket.

Elementer med relevans for etiske krav (ikke nødvendigvis udtømmende)
ILO-konventionerne
– Danmark har ratificeret dem alle med undtagelse af nr. 138 (om minimumalder for beskæftigelse).

FN’s retningslinjer
– Ratificeret af Danmark.

FN’s Global Compact
– Ratificeret af Danmark.

FN’s verdensmål
Ratificeret af Danmark og i forlængelse heraf er der:
– Formuleret en strategi for Danmarks udenrigspolitiske og humanitære
engagement – “verden 2020” (folketingsforlig 2017).
– Udarbejdet en handleplan for opfølgning udarbejdet med verdensmålene
(regeringen 2017).
– Nedsat et råd – Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål (fhv. Dialogforum for Samfundsansvar og Vækst).

OECD’s retningslinjer
Ratificeret af Danmark.
–  Kontaktpunkt i form af Mæglings- og klageinstitutionen (MKI).

KL’s bankråd
Governanceprincipper og anbefalinger (rapport) og i forlængelse heraf er der: 
– Udarbejdet en konkret vejledning (i regi af KL).

Givet at listen indeholder alt fra konventioner til anbefalinger er der forskel på elementernes retslige betydning og virkning. Nogle af elementerne er aftalebaseret, hvilket forpligter til overholdelse, men fører ikke i modsat fald til en dom eller straf. I nogle tilfælde kan man dog blive indklaget ved manglende overholdelse, jf. MKI’s rolle og funktion.

Ingen af elementerne på listen forpligter de offentlige myndigheder til at stille et helt konkret etisk krav – eller omvendt: giver dem en klar hjemmel til at stille det. Elementerne forpligter de offentlige myndigheder til at tage hensyn i mere løs forstand – eller omvendt: giver dem en berettigelse eller bemyndigelse til at tage hensyn i et eller andet omfang.

Uanset om man som offentlig myndighed blot vil leve op til sine forpligtelser, eller om ønsker at strække den så langt som muligt, kan dette løse set-up være svært at navigere i. Hvilket hensyn er tilstrækkeligt? Eller – måske mere i takt med tiden – hvornår er hensynet gået for langt?

Der findes desværre ikke nogen facitliste på disse spørgsmål. Dog er der følgende opmærksomhedspunkter:

  • Offentlige myndigheder er underlagt de forvaltningsretlige principper, hvilket bl.a. betyder at hensynene skal være saglige og forenelige med økonomisk forsvarlighed.
  • Retspraksis er begrænset
  • Det følger af en udtalelse fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med en sag om Aarhus Kommunes status som Fair Trade-by tilbage i 2013, at det anses som en generel forudsætning at såvel private som offentlige muligheder, tager et samfundsansvar, når de har mulighed for det.

Den offentlige myndighed kan naturligvis godt bare beslutte at der tages stilling til såvel formål som ambitionsniveau fra gang til gang. Det er også en retning at sætte. I givet fald kan det strategiske element bestå i en beslutning om, hvad der bør indgå i en sådan vurdering, herunder hvor mange ressourcer, der skal lægges i det.

Fordelen ved at lægge en strategi – at definere nogle retningslinjer forlods – er imidlertid, at drøftelser om bl.a. forpligtelser og hjemmel ikke skal gentages ved hvert udbud.