Kortlægning og risikovurdering (etiske krav)

Den offentlige myndighed kan med fordel kortlægge indkøbene inden der eventuelt defineres konkrete indsatsområder eller målsætninger. Nogle produkter, fremstillingsprocesser har mere potentiale end andre, hvis det drejer sig om at bekæmpe eksempelvis børnearbejde.

En kortlægning kan dog være forholdsvis omfattende, hvis man skal alle potentielle enkeltindkøb igennem, hvorfor det mange gange først bliver i den konkrete situation, at der kigges nærmere på potentialerne. Det strategiske element kan derfor bare være at beslutte hvor mange ressourcer, der skal anvendes til at vurdere potentialet, herunder hvilke kriterier, der skal indgå i vurderingen – og i forlængelse heraf, hvor stort potentialet skal være før området vurderes at være oplagt til en indsats i forhold til hensyn.

I vid udstrækning vil det dog være tilstrækkeligt at fokusere på indkøbskategorier, dvs. sammenlægge indkøbene i kategorier og afdække potentiellet for kategorien generelt set. Der er også god hjælpe at hente i andres arbejde – fx hos Institut for Menneskerettigheder eller i Dansk Initiativ for Etisk Handel. Endelig er det en oplagt dagsorden at arbejde sammen/vidensdele om på tværs af myndigheder, hvormed der kan spares nogle ressourcer.

Det giver endvidere god mening, at den offentlige myndighed foretager en risikovurdering af de enkelte markeder, der vil være berøring med. Hermed synliggøres, hvor der er risicis for at de ønskede hensyn ikke bliver overholdt, hvilket alternativt til kortlægningen eller supplerende med den kan danne grundlaget for prioriteringen af indsatsområder og formuleringen af målsætninger.

Ligesom med en kortlægning kan en risikovurdering være en omfattende opgave, hvorfor dette også mange gange først håndteres i den konkrete situation i forbindelse med den markedsdialog, der i øvrigt er. Det strategiske element kan derfor også her bare være at beslutte hvilke tiltag, der skal gøres for at vurdere risikoen og hvor mange ressourcer, der skal anvendes på det – og i forlængelse heraf hvornår der sættes ind. Det vil være naturligt at prioritere ressourcerne så graden af tiltag afhænger af hvor stor vil skaden være, hvis det går galt, om der er kendte eller tidligere har været udfordringer osv.

Imidlertid kan man komme et langt stykke af vejen ved at gå i dialog med den nuværende leverandør, eller alternativt en enkelt potentiel leverandør, og spørge denne hvordan leverandørkæderne er opbygget og hvor komplekse de er. Er der eksempelvis tale om underleverandører fra et land, hvor respekten for kvinder almindeligvis er lav? Eksistensen af certificeringer på et område er også almindeligvis en indikation på at nogle risicis er forsøgt håndteret. Endelig kan der være noget let tilgængelig viden at hente på diverse hjemmesider, hos de fagpersoner, der er ansvarlig for opgaveløsningen samt hos samarbejdspartnere (fx indkøbsnetværk). CSR-kompasset kan give inspiration til udarbejdelse af risikovurdering. Desuden indeholder værktøjet eksempler på produkter eller områder med høj-risiko.

Når man kortlægger risici, bruger man begrebet ”negativ indflydelse”. Negativ indflydelse opstår, når en virksomheds aktiviteter overtræder de internationalt anerkendte CSR- principper der er fastlagt i FNs retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder.

Enhver virksomhed vil have negativ indflydelse på visse CSR-principper, og virksomheden forventes at kende sin indflydelse og kunne vise, hvad den gør for at håndtere den. Du kan læse mere i CSR-kompasset.

Yderligere viden om etiske krav og deres forskellige formål kan også opnås ved medlemskab af fx DIEH:

  • DIEH er en landsdækkende almennyttig organisation, hvis formål er gennem samarbejde mellem forskellige interessentgrupper at fremme ansvarlig handel, der respekterer menneske- og arbejdstagerrettigheder, hensynet til miljø og klima og bidrager til en global bæredygtig udvikling ved at styrke medlemmernes indsats inden for Etisk Handel.

Der er ligeledes konkret inspiration at hente: