Kortlægning og risikovurdering (miljøkrav)

Selvom mange miljøkrav først kan fomuleres i forbindelse med det konkrete udbud fordi de naturligt afhænger af, hvad der skal indkøbes og hvad markedet kan levere, så kan – og bør – offentlige myndigheder gøre sig nogle overvejelser i forhold til, hvor i processen, der skal stilles krav og hvilke værktøjer, om nogle, der skal anvendes i formuleringen af dem.

Miljøkrav kan i vid udstrækning bruges både i hele udbudsprocessen og i driftsperioden og dermed indgå i alle dele af udbudsmaterialet, jf. tabellen nedenfor.

FaseJaNej Bemærkninger
UdelukkelseXDer kan eksempelvis stilles krav om overholdelse af gældende miljølovgivning på nationalt-, europæisk eller internationalt plan, hvormed manglende overholdelse fører til udelukkelse.

Udelukkelse er obligatorisk ved særligt alvorlige straffesager.

Der gælder de almindelige regler i forhold til forfald og selfcleaning.
Egnetheds-vurdering og udvælgelseXDer kan eksempelvis stilles krav til virksomheden om adgang til personale med relevante kvalifikationer i forhold til at håndtere miljøelementerne i kontrakten.
KonkurrenceXDog alene under forudsætning af at der er tilknytning til kontraktens genstand og proportionalitet i forhold til kontraktens samlede værdi og mål.

Der kan eksempelvis konkurreres om andelen af økologiske varer
DriftsperiodeXDog alene under forudsætning af at der er tilknytning til kontraktens genstand (livscyklusperspektiv) og proportionalitet i forhold til kontraktens samlede værdi og mål.

Kravpecifikationen – selve produktet
Der kan eksempelvis stilles krav til produktets energi-og vandforbrug.

Kontrakten – produktets fremstilling, emballering eller anvendelse
Der kan eksempelvis stilles krav til energi- og vandforbrug i forbindelse med fremstillelse af produktet

Hensynet kan også varetages mere uforpligtende fx ved at opfordre leverandøren til at tilstræbe at overholde nærmere fastsatte miljøhensyn (opfordringsklausuler).

Generelt gælder følgende:

  • Samme krav kan ikke anvendes to gange (fx både som konkurrenceparameter og som mindstekrav i kravspefikationen).
  • Kravene skal formuleres, så de overholder de EU-retlige principper om ikke-forskelsbehandling, ligebehandling, gennemsigtighed og proportionalitet.
  • Kravene skal være angivet i udbudsbekendtgørelsen eller det øvrige udbudsmateriale.

Den offentlige myndighed kan sagtens bare beslutte, at det skal vurderes fra gang til gang hvor miljøkrav skal indgå i processen. Det er også en retning at sætte. Men der kan også defineres lidt mere forpligtende målsætninger, som fx at virksomheder, der overtræder frivillige udelukkelsesgrunde vedrørende miljøet altid vil blive udelukket, at miljøhensyn altid skal indgå i konkurrencen, at tildeling sker ud fra en totaløkonomibetragtning, eller at der skal anvendes åbne krav/funktionskrav, hvilket giver leverandørerne mulighed for at byde ind med nye og måske mere miljørigtige løsninger end de traditionelle.

På samme vis kan der træffes beslutning om altid at anvende eller følge specifikke gængse standarder – det være sig certificeringer, mærker, EU’s kriterier til offentlige grønne indkøb, eller officielle vejledninger og anbefalinger.

Endelig bør den offentlige myndighed gøre sig nogle overordnede overvejelser i forhold til opfølgningen. Hvordan kan der følges op på overholdelsen at de krav, der stilles? Hvilke sanktioner skal der være forbundet ved overtrædelse? Skal der sættes særlige ressourcer af til opfølgningsopgaven? Og hvem har ansvaret for det?

Se Miljømærkning Danmarks vejledning om brug af miljømærker i offentlige udbud. Her gives også information om forskellige miljømærker og de krav, der ligger bag.